Der findes ingen nem måde til at forsone sig med tabet af en nærtstående person som følge af selvmord.Nedenfor findes information, som vi håber, kan hjælpe med at gøre det lidt mindre smertefuldt at kunne magte tabet.Der findes andre ressourcer, der kan være dig til nytte, som er anført i:Hjælp og støtte.
Vælg venligst et af afsnittene nedenfor:
Reaktioner og følelser
Kilder til hjælp
Befrienders centre tilbyder fortrolig følelsesmæssig støtte til alle, der er i krise.
Tabet af en, der står én nær, medfører dyb smerte og sorg.Når man mister nogen pga. selvmord, fører det ofte til forskellige reaktioner og følelser.Tab som følge af selvmord er langvarigt.Chok, social isolation og skyld er ofte stærkere, og elementet af valg giver anledning til smertefulde spørgsmål.
Du kan opleve noget eller alt af følgende:
Stærkt chok
Følelsen af chok og tvivl efter et dødsfald af den art kan være meget stærk.Et almindeligt aspekt ved sorg er tilbagevendende billeder af dødsfaldet, selv om man ikke selv var til stede. Fundet af den døde kan være en anden traumatisk og uudslettelig hændelse.Det er et naturligt behov at gå de meget skræmmende og smertefulde billeder af dødsfaldet og de følelser, det vækker, igennem igen og igen.
Man spørger – Hvorfor?
Tab som følge af selvmord medfører ofte en langvarig søgen efter en forklaring på tragedien. Mange mennesker kommer efterhånden til at acceptere, at de aldrig rigtig vil få at vide hvorfor.Mens man søger efter forklaringer, kan forskellige medlemmer af samme familie have meget forskellige forestillinger om, hvorfor et dødsfald er sket.Det kan være en belastning for familieforholdet, især når det indebærer et element af skyld.
Man spørger – Kunne det have været afværget?
Det er almindeligt at gennemgå igen og igen, hvordan dødsfaldet kunne have været afværget, og hvordan den nærtstående person kunne have været reddet.Alt kan virke smerteligt klart set i bakspejlet.Disse ‘hvad-nu-hvis’ kan virke endeløse.At spole hændelser tilbage er en naturlig og nødvendig måde til at komme igennem det, der er sket.Forskning tyder på, at nogle mennesker, der har lidt tab som følge af selvmord, føler mere skyld, flere selvbebrejdelser og stiller flere spørgsmål til sig selv, end mennesker, der har lidt tab på en anden måde.
Svigt/afvisning
Man kan opleve en følelse af afvisning.Det er almindeligt at føle sig svigtet af en, som ‘vælger’ at dø.
“Jeg var oprevet over, at han ikke havde talt med os.Jeg tror, at vi alle følte vrede på et eller andet tidspunkt.Man tænker:’Hvordan kunne du gøre det mod os?’ “.
En søster, hvis bror tog sit eget liv.
Selvmordsfrygt- og følelser
Håbløshed er en naturlig del af sorgprocessen, men når en nærtstående person har begået selvmord, kombineres håbløshed måske med frygt for ens egen sikkerhed. Identificering med en, som har taget sit eget liv, kan virke voldsomt truende for ens egen sikkerhedsfølelse.Man kan komme til at føle mere angst end mennesker, der lider tab på andre måder, og være mere udsat for selvmordstanker.
Mediebevågenhed
Når nogen dør som følge af selvmord eller andre uventede årsager, kan det tiltrække offentlighedens interesse.Det ligsyn, som kan kræves ifølge loven, tiltrækker opmærksomhed mod den person, der er død og mod nære slægtninge og venner.Mediernes bevågenhed kan være meget belastende for efterladte slægtninge og venner, især når der berettes om et dødsfald på en ufølsom eller unøjagtig måde.
Vanære og isolation
Samfundets holdning til selvmord er ved at ændre sig, men kan stadig begrænse den støtte, der er til rådighed.Andres tavshed kan forstærke følelsen af vanære, skam og af at være ‘anderledes’.Hvis andre er forlegne, usikre eller undvigende mht. selvmord, kan man sidde tilbage med en fornemmelse at være helt isoleret.Muligheder for at tale om, huske og fejre alle sider ved en nærtstående persons liv og personlighed kan blive en nægtet.Man kan også føle et stærkt behov for at beskytte den nærtstående person og sig selv mod andres dom.
En mor, som skrev om sin søns død, påpegede, at man aldrig har fået noget at vide om, hvad man skal sige til nogen, som har oplevet selvmord i familien.Hun havde brug for at høre det samme, som man siger til alle andre, der har oplevet en nærtstående persons død:”Det gør mig meget ondt, er der noget jeg kan gøre? Hvis du har brug for at tale om det, er jeg god til at lytte.Jeg vil gerne prøve at være dig til trøst.”
© The Royal College of Psychiatrists 1997.
Taget fra Bereavement Information Pack af Kate Hill, Keith Hawton, Aslog Malmberg og Sue Simkin.
Gengivet med tilladelse fra The Royal College of Psychiatrists
Behov
En gruppe canadiere, som havde mistet nogen som følge af selvmord, blev spurgt til råds, og de følte, at de havde behov for hjælp og støtte til at:
- sætte selvmordet i perspektiv
- tage sig af familieproblemer forårsaget af selvmordet
- få det bedre med sig selv
- tale om selvmordet
- indhente faktuel information om selvmord og dets konsekvenser
- have et sikkert sted at give udtryk for deres følelser
- forstå og kunne klare andre menneskers reaktioner på selvmord
- få råd om praktiske/sociale anliggender
© The Royal College of Psychiatrists 1997
Taget fra Bereavement Information Pack af Kate Hill, Keith Hawton, Aslog Malmberg og Sue Simkin.
Gengivet med tilladelse fra The Royal College of Psychiatrists
Hjælp og støtte
Hvornår er tiden inde til at få hjælp?
Sorg er smertefuldt og udmattende.Det er ikke altid let at afgøre, hvornår tiden kan være inde til at få hjælp.Du kan vælge at søge hjælp, hvis du:
- bliver ved at føle dig følelsesløs og tom flere måneder efter dødsfaldet
- ikke kan sove eller lider af mareridt
- føler, at du ikke kan håndtere stærke følelser eller fysiske fornemmelser, såsom udmattelse, usikkerhed, ængstelse eller panik, kronisk anspændthed.
- følger dig magtesløs som følge af tankerne og følelserne i forbindelse med en nærtstående persons død, f.eks. vrede, skyld, afvisning
- føler behov for at dele din sorg, men har ikke nogen at gøre det med
- holder dig konstant aktiv for ikke at føle noget (f.eks. ved at arbejde hele tiden)
- synes, at du har drukket for meget eller taget for meget medicin
- synes, at du er bekymret for og tænker på selvmord selv
- er bange for, at andre omkring dig er sårbare og ikke kan klare sig
Her er nogle kilder til støtte, og hvordan de kan hjælpe dig:-
Selvhjælpsgrupper
sætter dig i stand til at møde andre og dele følelser og oplevelser med dem, og kan måske berolige dig
Praktiserende læger
- kan lytte, tale med dig og tilbyde følelsesmæssig støtte
- kan hjælpe dig med problemer, såsom søvnløshed, ængstelse eller depression
- kan rådgive dig om andre kilder til hjælp
Støtten vil variere fra læge til læge.Det er ikke altid muligt at tale om det, der er sket under en kort konsultation.Du kan skrive til lægen før konsultationen for at klare dette.
Krisehjælp
- giver mere tid til at tale ting igennem eller støtte på længere sigt
- tvinger dig ikke til at grave i fortiden, men tilbyder i stedet hjælp med den følelsesmæssige krise og de livsændringer, du står overfor
- kan være en lettelse, da det åbner mulighed for, at du kan tale med en fremmed i et trygt miljø
Religion
- kan være en kilde til styrke og støtte, hvis du er religiøs
- lokale religiøse ledere kan være en uvurderlig kilde til støtte
Befrienders centre
- yder fortrolig støtte til alle, som føler sorg og fortvivlelse, eller som går med tanker om selvmord.Du kan finde en hjælpelinje ved at klikke her.
Specialorganisationer for efterladte
Nogle organisationer for efterladte er anført i følgende link:-
International Association for Suicide Prevention (International forening for forebyggelse af selvmord)
www.med.uio.no/iasp/english/cs.html
American Association of Suicidology (Amerikansk forening for selvmordsforskning)
www.suicidology.org/displaycommon.cfm?an=6
Canadian Association for Suicide Prevention (Canadisk forening for forebyggelse af selvmord)
Britiske ressourcer
En komplet fortegnelse over britiske organisationer for efterladte og nyttige bøger findes i den fulde version af Royal College of Psychiatrists bereavement pack (pakke for efterladte).Du kan downloade en pdf af hele pakken her.
© The Royal College of Psychiatrists 1997
Taget i stor udstrækning fra Bereavement Information Pack af Kate Hill, Keith Hawton, Aslog Malmberg og Sue Simkin.
Gengivet med tilladelse fra The Royal College of Psychiatrists